YIN YOGA GRUNDUDDANNELSE

200 LEKTIONER - EFTERÅR / VINTER 2020

Yin Yoga er en dyb, langsom og meditativ praksis med stor effekt på både den fysiske krop, den energetiske krop, på tanker, følelser og på vores måde at være i kroppen (og i verden) på. På denne uddannelse undersøger vi alt dette og mere til. Du lærer at sammensætte og undervise gode, givende og sikre yin yoga-klasser for både begyndere og mere øvede elever. Derudover bliver du også klædt på til at guide dig selv og andre i Yoga Nidra som en del af en yin yogaklasse. Yoga Nidra kan oversættes til Yogiens søvn. Det er et både smukt og kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe til større velvære, balance og selvindsigt.

På grund af  Corona-situationen har vi flyttet modul 4 -7 til Sydsjælland. Her er der mulighed for undervisning både inde og ude i naturskønne omgivelser på små, hyggelige hold. Glæd dig til en solid og grundig uddannelse i et trygt og hjertevarmt fagligt fællesskab.

-  OM SATTVA  -

Sattva Yoga er et veletableret kursuscenter dedikeret til at uddanne og videreuddanne yogalærere. Hovedlærer på uddannelsen er Mari Nordstrøm

-  KURSUS FEE -

Pris for Yin Immersion 1 - 3: 3.995,-

Pris for modul 4 - 7: 19.500,- 

Kontakt os, hvis du vil høre mere om muligheden for at lave en betalingsordning.

- SPØRGSMÅL? -

Har du spørgsmål til denne udannelse eller ønsker du at kigge forbi til en yogaklasse for at lære stedet lidt at kende? Så må du endelig kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Yin Immersion 1-3

21. + 22. + 23. august

11. + 12 + 13. september

Alle dage kl. 9.00-18.00

Rejsen begynder...

Yin Immersion er for alle yogaforelskede og obligatorisk for dig, der deltager på grunduddannelsen i Yin Yoga. På Immersion studerer vi blandt andet yin yogaens grundprincipper, arketypiske stillinger og yoga-anatomi. Altsammen på den sjove og lærerige måde. Vi fordyber os også i den indre yogapraksis: Hvordan påvirker de forskellige stillinger os? Hvorfor dukker der til tider intense følelser op, når vi praktiserer yoga? Og hvordan forholder vi os til dem, når det sker?

 

Du lærer hvordan du tilpasser yoga-stillinger til netop din unikke krop og får gode råd til hvordan du kan inddrage yin yoga i din hverdag. Altsammen et godt fundament for dine videre studier af yin og yoga.

Ind i maskinrummet...

Lær en lang række sekvenseringsprincipper og undervisningsværktøjer, så du kan sammensætte gode, gennemarbejdede yin yogasekvenser.

Glæd dig til at fordybe dig i blandt andet: Forskellige typer yogastillinger og tilgange til bevægelse, sekvensering, yoga-anatomi, yogafilosofi, yogalærerens rolle og ansvar, de første små undervisningsøvelser. Og selvfølgelig til at bruge en masse kvalitetstid på yogamåtten.

Modul 4

Torsdag d. 8. oktober

Fredag d. 9. oktober

Lørdag d. 10. oktober

Søndag d. 11. oktober

Alle dage kl. 9.00 - 18.00

Modul 5

Torsdag d. 5. november

Fredag d. 6. november

Lørdag d. 7. november

Søndag d. 8. november

Alle dage kl. 9.00 - 18.00

Noget på hjerte...

En god yin yogaklasse handler om meget mere end blot at sætte de rigtige yogastillinger sammen i den rigtige rækkefølge. På dette modul fordyber vi os i hvordan vi kommunikerer bedst muligt som yogalærere, arbejder med temaer på vores yogaklasser og skaber (og holder) et trygt, og potentielt transformerende, rum for vores elever.

Glæd dig til at lære mere om blandt andet: Sanserne i vestens og yogaens perspektiv, yogafilosofi, chakraer, kommunikation og undervisningsteknik, stemmetræning og kropssprog. 

REJSER I DET INDRE LANDSKAB

På dette modul går vi på opdagelse med Yoga Nidra og andre rejser i det indre landskab. Yoga Nidra kan beskrives som en særlig meditationsteknik, hvor vi ligger ned imens vi igennem dyb afspænding af krop og sind, indtræder i en særlig tilstand. Nidra siges at frigøre vores kreativitet, gavne indlæringsevnen og give mulighed for dyb restitution.

Glæd dig til at lære mere om blandt andet: Opmærksomhed, meditation, kropsskanninger, sankalpa, visualiseringer, Savasana og yogapsykologi.

Modul 6

Torsdag d. 3. december

Fredag d. 4. december

Lørdag d. 5. december

Søndag d. 6. december

Alle dage kl. 9.00 - 18.00

Modul 7

Torsdag d. 7. januar

Fredag d. 8. januar

Lørdag d. 9. januar

Søndag d. 10. januar

Alle dage kl. 9.00 - 18.00

Eksamination & Certificering

Vores fælles rejse ind i Yinland afrundes i januar 2021. Her får du blandt andet mulighed for at gå til eksamen og modtage værdifuld feedback på din undervisning. Vi samler op på alle de mange emner vi har beskæftiget os med igennem uddannelsen inden vi vender blikket imod den nye rejse, der skal til at begynde; nemlig tiden som nyuddannet yogalærer.

Vi glæder os til at fejre dig - og ikke mindst til at sende dig ud i verden som certificeret yin yogalærer!

Sattva Yoga  II  Teglgårdstræde 8b, 3. sal  II  1452 Kbh K  II  Kontakt@sattva-yoga.dk