
YOGATERAPEUTISK KLINIK & KURSUSSTED
Sattvas 300-timers Advanced Teacher Training er for dig, der ønsker at videreuddanne dig til Yogavejleder og arbejde mere individuelt, nuanceret og balancerende med yoga.
Forløbet giver dig redskaber til at møde dine yogaelever med nærvær, faglig klarhed og en bred yogaværktøjskasse. Du lærer at sammensætte og tilpasse praksis, så yogaen kan støtte dine elever eller klienter både på yogamåtten og i hverdagen.
Undervejs arbejder du også med din egen praksis, udvikling og evne til at stå trygt i rollen som yogalærer og vejleder. Forløbet foregår i et lille, hjertevarmt fagligt fællesskab, hvor der er plads til fordybelse, erfaringsdeling, spørgsmål og refleksion.
Fordybelsesmodulerne giver dig mulighed for at tone uddannelsen i den retning, der kalder på dig. Du kan fordybe dig i særlige yogaformer, hands-on arbejde, Yoga Nidra, åndedræt eller andre praksisfelter, og du kan tage modulerne i det tempo og den rækkefølge, der passer til dit liv, din erfaring og din faglige vej.
Yogavejledermodulerne samler trådene og har særligt fokus på individuel yogaundervisning. Her arbejder vi med, hvordan du kan møde det enkelte menneske mere målrettet - ikke som en almindelig yogaklasse med én deltager, men som individuel yogavejledning med udgangspunkt i kroppen, livssituationen, ressourcerne og behovene hos den enkelte.
UDDANNELSENS OPBYGNING
En individuel uddannelsessamtale
Her lægger vi sammen en fleksibel plan for dit forløb med udgangspunkt i dine interesser og ønsker. Vi tager højde for de uddannelser og erfaringer, du allerede har med i bagagen. Der er naturligvis også mulighed for sparring og opfølgende samtaler undervejs efter behov.
Book en gratis og uforpligtende uddannelsessamtale
Minimum seks fordybelsesmoduler
Fordybelsesmodulerne giver dig mulighed for at videreuddanne dig i dit eget tempo, integrere din nye viden løbende og få inspiration til både din egen praksis og din undervisning.
Vi anbefaler at 3 fordybelsesmoduler er gennemført, inden du påbegynder Yogavejledermodulerne. De resterende fordybelsesmoduler kan gennemføres sideløbende eller senere.
Alle seks moduler skal være gennemført, inden du kan afslutte forløbet og certificeres som Yogavejleder.
Læs mere om fordybelsesmodulerne
Fire Yogavejledermoduler
Yogavejledermodulerne har fokus på en-til-en undervisning, anatomi og yogapsykologi, yogaterapeutisk tilgang, samtale, praksis, etik og faglig integration.
Vi mødes i en lille, fast gruppe, hvor du både kommer til at arbejde med dig selv, øve dig i at vejlede andre og følge konkrete caseforløb.
-
Modul 1: Fundament, forankring og indre forvandling
-
Modul 2: Hjertekontakt, kommunikation og klarhed
-
Modul 3: Det sete, det skjulte og det støttende
-
Modul 4: Perspektiver, spiraler og sammenhænge
Det er ikke muligt at tilmelde dig Yogavejledermodulerne uden en forudgående uddannelsessamtale.
Casestudie + eksamens- og certificeringsdag
Uddannelsen afsluttes med et casestudie samt en støttende, spændende eksamens- og certificeringsdag med max 4 deltagere.
En afsluttende individuel supervisionssamtale
Supervisionssamtalen kan foregå ved personligt fremmøde eller online. Her ser vi sammen på din fortsatte udvikling og din faglige profil som Yogavejleder.
