
YOGATERAPEUTISK KLINIK & KURSUSSTED

FORDYBELSESMODULER
For dig, der allerede har en yogalæreruddannelse og ønsker at udvide, nuancere og fordybe din praksis og undervisning i et hjertevarmt fagligt fællesskab.
Du kan sagtens tage modulerne enkeltvis. Tager du flere moduler, kan de gennemføres i valgfri rækkefølge og det tempo, der passer til dig.
Modulerne indgår også som en del af Sattvas 300-timers advanced teacher training: Yogavejlederuddannelsen.
FORDYBELSESMODULER
Et fordybelsesmodul giver dig mulighed for at gå dybere i et afgrænset område af yogaen. Det kan være en særlig type yoga, en måde at arbejde med kroppen på, en indre praksis eller en mere terapeutisk tilgang.
Fælles for modulerne er, at de både er praksisnære, erfaringsbaserede og skabt til dig, der ønsker at undervise med større klarhed, ro og faglig tyngde. Her er der tid til at mærke, undersøge, stille spørgsmål og omsætte stoffet til noget, der kan bruges i din egen undervisning. Der er altid max 14 deltagere på et hold.
Hvert modul strækker sig over 30 lektioner. Typisk fordelt over 3 eller 4 kursusdage og supplerende online lektioner alt efter, hvad der understøtter læringen bedst. Læs mere under de enkelte moduler.
Modulerne er organiseret i tre spor, som hver åbner ind til forskellige sider af yogalærerens praksis og faglighed. Kurserne er åbne for alle yogalærere, også fra andre grunduddannelser end Sattvas. Udvalget kan variere fra år til år.
På Yogamåtten
Dette spor handler mest om det, der udfolder sig på måtten: Yogastillinger og andre øvelser, hvile og bevægelse, sekvensering og undervisningsteknik.
Her fordyber vi os i forskellige yogaformer og i, hvordan praksis kan tilpasses kroppen, nervesystemet og det menneske, der står, sidder eller ligger på måtten.
Bag lukkede øjenlåg
Modulerne, der indgår i dette spor handler mest om de indre praksisser: Yoga Nidra, åndedræt, guidning, sansning, visualisering og terapeutisk nærvær.
Her arbejder vi med det, der ikke nødvendigvis kan ses udefra, men som kan mærkes indefra, når kroppen falder til ro, og opmærksomheden vender sig indad.
I dine hænder
Dette spor handler om hands-on arbejde, berøring, støtte og yogabaseret kropsarbejde. Her undersøger vi, hvordan hænderne kan bruges med nærvær, lydhørhed og respekt for kroppens grænser, både i yogaundervisning og i mere behandlingslignende sammenhænge.
PÅ YOGAMÅTTEN
Yin Yoga Immersion
Yin til Yang - for Yin Yogalærere
Blid bevægelse og Myofascial Release
Styrkende og funktionel Yoga
En vej til hvile og velvære
BAG LUKKEDE ØJENLÅG
I de indre landskaber
Undervisning en-til-en
For yogalærere og terapeuter
(venteliste)
I DINE HÆNDER
Yogabaseret velværebehandling
Introduktion til yogabaseret kropsterapi









