Yoga Nidra oversættes ofte til ’yogiens søvn,' men er i virkeligheden en særlig form for afspændt vågenhed. I en Yoga Nidra-session ligger deltageren ned i en behagelig stilling, imens underviseren guider igennem en dybdegående afspænding, en udforskning af krop og åndedræt og forskellige visualiseringsøvelser. Gaverne ved Yoga Nidra kan være mange: Velvære og ro, bedre nattesøvn, indre heling og personlig udvikling.
Teknikkerne kan virke meget enkle og ligetil - alle kan være med og få glæde af dem - men det er også en praksis med mange lag og dybder. Yoga Nidra er særligt relevant for dig, der vil:
-
lære mere om yogafilosofi og -psykologi
-
vide mere om de forskellige bevidsthedstilstande, vi kan opleve i vores yogapraksis
-
styrke din egen og dine elevers / klienters interoceptive sans
-
blive endnu bedre til at guide visualiseringer og andre indre rejser
-
kunne bruge Yoga Nidra til at slippe den indre uro og harmonisere nervesystemet
På dette kursus får du en god, grundlæggende forståelse for strukturen i en Yoga Nidra og lærer at skrive og formidle dine egne Yoga Nidra manuskripter. Vær også forberedt på selv at vende opmærksomheden indad og gå på opdagelse i dit indre landskab.
Tilmelding
Tilmelding er åben for alle interesserede, men er særligt relevant for yogalærer-studerende, yogalærere og terapeuter.
Næste hold finder sted d. 2.-5. juli 2026 i Halvmånehuset på Sydsjælland.
Kursusfee er 5.500,- for alle fire kursusdage. Der er mulighed for let og gebyrfri ratebetaling.


