YOGA NIDRA
FØLG FLODEN HJEM...
Igennem denne Yoga Nidra lader vi opmærksomheden flyde roligt fra sted til sted igennem kroppen, åndedrættet finde sin vej og de indre billeder føre os dybere indad.
Øvelsen er optaget live på en fordybelsesklasse i Halvmånehuset. Der kan derfor være små sovelyde og andet hyggeligt på optagelsen.
Sankalpa
Du har mulighed for at vælge din egen Sankalpa - en sætning, der kan følge dig igennem din yoga nidra praksis. Jeg foreslår dig også en sætning, du kan tage udgangspunkt i, hvis den lander rigtigt i dig. Sætningen er: Jeg har hjemme her.
Forberedelsen
Læg dig godt til rette et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Gør dig så umage med stillingen, at du kan ligge så stille som muligt igennem den halve times tid Nidraen varer.
Efter øvelsen
Giv dig god tid til at vække kroppen igen. Måske vil du finde din yogadagbog frem og skrive nogle ord om hvad du tager med dig fra din praksis i dag?