MEDITATIONS- & ÅNDEDRÆTSØVELSE
BJERGET
Denne meditationsøvelse foregår i en siddende stilling og tager 15 minutter. Sæt dig godt til rette et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Det kunne være på yogamåtten, meditationspuden eller på en stol. Selve meditationen starter et minut inde, så du har tid til at lande.
Bjerget ånder
Igennem øvelsen vil vi give opmærksomhed til både kroppen, åndedrættet og til et indre billede. Du vil blive guidet til at forestille dig et indre bjerg. Foden af bjerget finder du ved sædeknuderne – de knoglepunkter i ballerne, som du måske mærker mod underlaget, når du sidder. Toppen af bjerget kan du forestille dig ved næsen.
Efter øvelsen
Måske vil du finde din yogadagbog frem og skrive nogle ord om, hvad du tager med dig fra din meditation i dag. Og hvis du har feedback eller spørgsmål, du vil dele med mig, må du endelig give lyd fra dig.
Kh. Mari

