top of page
ChatGPT Image Jul 6, 2026, 06_47_14 PM (4)_edited_edited.jpg

NÆRVÆR - RYTME - RETNING

YOGABASERET KROPSBEHANDLING & INTRODUKTION TIL YOGABASERET KROPSTERAPI

Et fordybelsesmodul for yogalærere og kropsterapeuter med fokus på yogabaseret kropsbehandling.

​

På kurset lærer du en bred vifte af hands-on teknikker, som kan kombineres og tilpasses den enkelte elev eller klient. Vi arbejder med støttede yogastillinger, blide bevægelser, stræk, rytme og forskellige former for berøring - på yogamåtte, madras og briks.

​

Hvor Yin Yoga Massage har et tydeligt afsæt i Yin Yoga, arbejder vi på dette modul bredere med yogabaseret kropsbehandling. Her tager vi udgangspunkt i kroppen, som den viser sig lige nu, og undersøger, hvordan vores hænder kan møde den med både nysgerrighed og retning. Det handler ikke om at finde fejl eller om at rette kroppen, men om at kunne lytte, støtte og vælge en tilgang, der giver mening for den person, du har foran dig.

​

Gennem kurset arbejder vi med tre gennemgående temaer: Nærvær, rytme og retning. Vi undersøger både den konkrete berøring og det, der sker i mødet mellem behandler og modtager: kroppens sansning, åndedrættet, tonus, regulering og de små forandringer, der opstår undervejs.

​

Dette er et praksisnært kursus med en balance mellem teori, sansning og hands-on læring. Du kan forvente både at give og modtage behandlinger og at øve dig i gradvist at bevæge dig fra den enkelte teknik til en mere fri og individuelt tilpasset kropsbehandling.

​​

​

Kurset er særligt velegnet for dig, der eksempelvis:

​

  • Vil udvide din værktøjskasse med flere hands-on teknikker og forskellige måder at arbejde med kroppen på. Både på yogamåtten, den bløde madras og massagebriks.

​

  • Vil fordybe din forståelse af samspillet mellem krop, sansning, åndedræt og nervesystem.

​

  • Ønsker at arbejde mere individuelt med dine elever eller klienter og lade berøring og kropsbehandling blive en større del af din yogafaglighed.

​

  • Har erfaring med Yin Yoga Massage eller andre former for kropsarbejde og gerne vil udvide perspektivet - men du behøver ikke have taget Yin Yoga Massage først.

​

  • Måske vil videreuddanne dig til Yogavejleder med fokus på en-til-en yogaundervisning.

​​

​

Det praktiske

Næste hold finder sted i Halvmånehuset på sydsjælland d. 11. -13. juni 2027.

 

Kurset strækker sig over 3 fælles kursusdage med fysisk fremmøde og et obligatorisk onlinemodul.

 

Kursusfee inkluderer alle 30 lektioner, workbook samt eksamination. Udstedelse af certifikat forudsætter fuld deltagelse og bestået afsluttende praktisk eksamen samt to timers hjemmearbejde. Kursusfee er 6000,-

 

Der er mulighed for ratebetaling - helt uden bøvl eller gebyrer. ​​​​

​

​Kurset kan sagtens stå alene, men er også en del af Sattvas 300-timers YogaVejlederuddannelse; et uddannelsesforløb for dig, der vil fordybe din yogafaglighed og specialisere dig i at undervise yoga målrettet den enkelte.

TILMELD DIG
HOLDET I 2027

D. 11.-13. juni 2027

alle dage 9.00-16.00

+ obligatorisk online modul

TILMELD DIG
INTERESSELISTEN

Kan du ikke være med i denne omgang? Tilmeld dig interesselisten og få besked om kommende hold.

bottom of page